Kan kollaborativ teknologi transformere din undervisningspraksis?

Kollaboration

Hvad er kollaborativ teknologi?
Den vigtigste funktion i kollaborativ teknologi er synkronitet (Roschelle, J. & Teasley), altså muligheden for at kreere i et medie på samme tid. Det kunne f.eks. være værktøjet Padlet, hvor vi sammen kan brainstorme og strukturere indhold på en virtuel tavle, eller kollaborativ skrivning, hvor flere studerende kan skrive i det samme dokument simultant, og følge hinandens progression. Netop denne synkronitet giver mulighed for at re-designe læringsaktiviteter således at samarbejdet ændres.

Betyder kollaboration ikke bare samarbejde, spørger undervisere mig ofte, når jeg fortæller om vigtigheden ved at kunne stilladsere kollaborative læreprocesser. ”Jo, men som it-didaktisk begreb betyder det noget særligt”. I denne blog vil jeg skitsere 3 essentielle gevinster og 3 barrierer, som skal overskrides, før den gode kollaboration kan finde sted. 

1. Instant feedback er et nøgleord

I asynkrone aktiviteter, som vi kender dem, samler den studerende sine frustrationer og udfordringer sammen og mailer dem til en underviser/samarbejdspartner, som derefter ”ved lejlighed”, besvarer så fyldestgørende som muligt. Des længere tid der går i disse processer, des mere bliver tabt i kommunikationen (Lowry et al.). I den synkrone arbejdsproces er det muligt at holde retning i skrivningen, i det at mulige vinkler og afveje kan vendes i øjeblikket. Dermed opstår feedback muligheder, hvor udfordringer i kommunikation kan tages løbende og hvor misforståelser ikke når at danne den samme forvirring, idet de behandles, når de opstår.

2. Multimodal kommunikation på distancen

En anden gevinst ved at arbejde med kollaborativ teknologi er underviserens mulighed at anvende forskellige modaliteter(Selander). Ved at underviseren kan kommentere og ændre skriftligt, bliver kommentarerne stående. En proces der ofte giver udfordringer i ren mundtlig vejledning, idet at noget går tabt, når man går fra tale til skrift. Hvis vejlederen/underviseren ønsker at supplere sine kommentarer med speak, kan han/hun krydre vejledningen igennem samtalesoftware som f.eks. Skype , så denne kan supplere de  skriftlige kommentarer. Den samlede produktion kan så yderligere optages og lægges tilgængelig for parterne senere.

3. Kollaboration skaber fokus på processen frem for det færdige produkt

Ved at underviseren bliver medproducent af det dokument den studerende arbejder i, kan han følge med i den fremadskridende proces og kommentere undervejs. Ændringsforslag eller nye veje i processen vil afstedkomme de vigtige forbedringer, der sjældent finder sted, når den studerende modtager en aflevering med sporadiske røde streger og de klassiske 3 kommentarer. Ved at fokusere på processer frem for produkter, skabes der en oplevelse af, at feedback indvirker på vejen til det færdige produkt, altså at kommentarerne får relevans for både underviser og studerende. Teknologien skaber dermed muligheder for at stilladsere formativ feedback, så en løbende progression kan iscenesættes (sanders).

Men hvad er det der holder os tilbage i forhold til dette fænomen?

3 barrierer for gode kollaborative processer

Der er forskellige faktorer, der gør sig gældende i anvendelse af kollaboration i læringskontekster. Den nok største hurdle, der skal overkommes er blufærdigheden ved at vise sit materiale, før man er tilfreds med indholdet. I kollaborative processer skal der forventningsafstemmes og alle parter skal være bevidste om at der i den skabende proces kan forekomme mangler såsom huller, stavefejl mm. Især i magt-relationer såsom underviser/studerende eller leder/medarbejder skal det italesættes for at skabe tryghed i processen, så det gode flow ikke bliver bremset.

Et andet fænomen i kollaborative processer er angsten for den destruktive medproducent eller den klodsede vejleder, der pludselig sletter det gode arbejde. I de fleste kollaborative systemer er der indbygget versionshåndtering, der på en hurtig måde kan guide dig tilbage til den rette version, hvis dette sker. Når du bliver tryg ved denne funktionalitet, kan du også bruge funktionalitet til at gå tilbage i processerne og se hvor og hvornår, der er fundet noget interessant sted.

Hvis kollaboration skal blive mere end bare et skriveprogram, skal der skabes en kultur for den ændrede arbejdsform. Jo mere der er skabt eksplicitte rammer og regler for samarbejdet, jo mere effektivt bliver det kollaborative samarbejde. Den største fejl mange begår i kollaborativ skrivning er, at dele et blankt dokument og opfordre til at skrive løs (Lowry et al.). I sådan et tilfælde, hvis der ikke er en kultur for strukturen, bliver outcome ofte mangelfuldt fordi roller, rammer og arbejdsform ikke er forhandlet. Ved at lave skabeloner som er intuitive for de studerende, kan underviseren rammesætte aktiviteten, så arbejdsformen drøftes og der skabes fokus på indholdet.

Der er mange læringskontekster, hvor kollaborativ teknologi kan ændre arbejdsprocesserne og der er stor forskel på hvor potentialerne og udfordringerne opstår. F.eks. i en vejledningsproces, hvor der er få involverede parter, er det måske ikke nødvendigt med klart definerede regler for processen, hvorimod i en klassekontekst med mange interessenter, skal der være en eksplicit styring, så processen ikke bliver dræbt af forvirring og manglende forventningsafstemning.
Referencer

Andreasen, L. B. (2014). COLWRIT – collaborative online writing in google docs: Presenting a research design.

Bang, J., Dalsgaard,C. (2005). Samarbejde – kooperation eller kollaboration? Tidsskrift for Universiteternes Efter- Og Videreuddannelse (UNEV), 3(5)

Lowry, P. B., Curtis, A., & Lowry, M. R. (2004). Building a taxonomy and nomenclature of collaborative writing to improve interdisciplinary research and practice. Journal of Business Communication, 41(1), 66-99.

Roschelle, J. & Teasley, S. D. (1995). In – O’Malley C. (Ed.), The construction of shared knowledge in collaborative problem solving. Computer Supported Collaborative Learning: – Springer Berlin Heidelberg.

Sanders, E.B. & Stappers, P.J. (2008). Co-creation and the new landscapes of design. CoDesign: International Journal of CoCreation in Design and the Arts, 4(i), 5-18.

Selander. (2010). Design för lärande – ett multimodalt perspektiv

Wenyi Zhou. (2012). Google docs in an out-of-class collaborative writing activity. International Journal of Teaching and Learning in Higher Education, 24(3), 359-375.

Wood, David, Bruner, Jerome S. & Ross, Gail. (1976). The role of tutoring in problem solving. Journal of Child Psychology and Psychiatry, 17(2), 89-100.