Basis 1
Fundamentale færdigheder & filosofi
Om kurset
Baggrund
Kurset skaber det nødvendige fundament for al kontakt, hvor man bliver ved med at forfine mødestedet. Når du er i stand til at etablere og blive i dansen med dette mødested, vil det give dig helt andre resultater i praksis.
Du får indblik i Sutherlands faglige rejse og hvordan han gennem mange årtier med vedholdende nysgerrighed udviklede sin forståelse for det kranielle koncept.
Det kræver stor mental selvdisciplin at arbejde indenfor det kranielle område, så man fastholder sit nærvær i nuet uden at “space ud” og dissociere i kontakten til den man behandler. En anden faldgrube er at blive for intens og selv inducere en bevægelse i systemet. Dermed sker selvkorrektionen ikke, og man kan tilmed skabe selvinducerede spor af lesions.
Her får du den nødvendige viden og bliver superviseret i at fastholde dig selv bedst muligt både fysisk og mentalt i mødestedet med den, du behandler.
Hvis du planlægger at tage M2 på SCCO, er denne dag en god investering. Du får langt mere ud af undervisningen dér, hvis du har fået nogle grundlæggende ting på plads inden.
Mål
Kurset har blandt andet til formål at udvikle din perceptionsevne, som kan anvendes i alle former for behandlingsteknikker efter kurset.
At du opdager, hvor meget større effekt, du opnår ved at være lyttende og holde vævet på den bedst mulige måde, så selvkorrektionen finder sted i mødet omkring balancepunktet.
Vi træner blandt andet grounding, centrering, fulcrums, motion present, neutral, intro til balanced ligamentous tension (BLT) og balanced membranous tension (BMT). Og ikke mindst kompetencen til at kunne vente på, at vævet selvkorrigerer. At opøve tålmodighed, mens du lytter til den historie kroppen folder ud.
Med grundbegreberne på plads bliver du bedre i stand til at læse den faglige litteratur med lærdom fra W.G. Sutherland, Viola Frymann, Rollin E. Becker, Robert Fulford, Lippincotts, Harold Magoun, Robert Lever, James Jealous og mange andre.
Værd at vide
Dato og tid
Fredag den 13. Juni 2025
09:00 - 16:00
Forudsætninger
Osteopat DO, stud. osteopat, dyrlæge EDO®
Undervisningen foregår på engelsk, hvis der er udenlandske deltagere
Antal pladser
8
Sted
Skolen for Kropsbehandling, Lyngby Hovedgade 47, 1 sal, 2800 Kongens Lyngby
Forplejning
IKO sørger for Te/kaffe/ snacks i formiddag- og eftermiddagspause.
Frokostpausen fredag er cirka 1 time og man medbringer selv sin frokost. Der er køleskab på kursusstedet.
Der er rig mulighed for at købe frokost i nærheden. For eksempel på Joe and the Juice, Det grønne Køkken.
KFU/CPD-akkreditering
Kurset tæller som 7 lektioner Kontinuerlig Faglig Udvikling (KFU/CPD) for medlemmer af Danske Osteopater
Underviser
Lotte Brath Jensen, Aut. osteopat DO, MDO, FSCCO
Pris
3.250 DKK inklusiv moms. Se betalings- og afbudsbetingelser herunder.
Der er momspligt på efteruddannelseskurser
Praktisk information
-
Kursets fulde beløb betales ved tilmelding. Se under afbud for gældende regler omkring tilbagebetaling, hvis du ikke kan deltage alligevel.
Det er gratis at reservere en plads på kurser, hvor dette er muligt. Muligheden fremgår af teksten på den røde tilmeldingsknap. Du bliver kontaktet af IKO med bindende tilmelding, når kurset kommer tættere på.
Du kan betale med følgende kort:
Mastercard, VISA, VISA electron og American Express.
I forbindelse med den elektroniske betaling gemmes ingen konto- eller kreditkortoplysninger. Kreditkortoplysninger håndteres udelukkende i Terapeutbookings lukkede betalingssystem-leverandørs system og IKO får ingen information andet end at betalingen er gennemført.
-
Ved afbud tidligere end 2 måneder førkursustart tilbagebetales kursusafgiften minus 1250 DKK inklusiv moms i administrationsgebyr.
Ved afbud senere end 2 måneder før kursusstart tilbagebetales kursusafgiften ikke.
-
Ved flytning mere end 2 måneder før kursusstart:
Det indbetalte beløb tilbagebetales minus 1250 DKK inklusiv moms i administrationsomkostninger.Ved flytning mindre end 2 måneder før kursusstart:
Sidestilles med afbud, se ovenfor.En flytning er kun gyldig i maksimalt 2 år. Derefter bortfalder beløbet.
-
Alle afbud/flytninger skal meddeles, via e-mail for at have gyldighed.
Mail: info@iko.dk
-
IKO forbeholder sig ret til at aflyse eller flytte kurser ved for få tilmeldinger, ved sygdom eller begivenheder uden for vores kontrol. I tilfælde af aflysning betales kursusgebyret retur.
De tilmeldte kontaktes via telefon eller e-mail ved ændringer. IKO kan ikke garantere at aflyste kurser oprettes på et senere tidspunkt.
IKO refunderer kun kursusgebyret i tilfælde af aflysning eller flytning af kurset.
“We all who practice osteopathy become observers of a high order. Once in contact, we become observers of the state of things as they are”
-Anne L. Wales, DO