Basis 3
Reciprocal Tension Membrane
Torsdag den 28. august 2025 og fredag den 29. august 2025.
Om kurset
Baggrund
På kurset dykker vi ned i den essentielle forståelse og praktiske færdigheder for frigørelsen af RTM.
Vi gennemgår relevant embryologi samt anatomi for RTM, pelvis og “The core link and diaphragms”.
Et centralt element i kurset er sansningen af RTM’s bevægelser i både inhalations- og exhalationsfasen, hvilket udgør en vigtig del af dine diagnostiske redskaber i praksis.
Vi behandler de forskellige komponenter af RTM og forsøger at få en fornemmelse af, hvordan RTM fungerer i alle områder. Og i sin helhed.
Herunder frigørelse af nedre pol med iliae, lænd og sacrum. Øvre pol med frontale og parietale lifts og spreads. Desuden behandling af core link.
Når først hele det ligamentøse og intraossøse system over nedre costae, lænd, pelvis og hofter ånder bedre, vil mange sekundære symptomer forbedres væsentligt. Samtidig skabes optimale betingelser for at sacrum kan folde sine intraossøse aspekter ud.
Frigørelsen af RTM har vidtrækkende effekter på vores samlede nervesystem. Både den helt mekaniske fordel af et plastisk nervesystem, men også den påvirkning som kommer via den vaskulære frigørelse, hvor cerebrospinalvæske, vener og arterier får bedre betingelser.
Mål
At du får en teoretisk forståelse for RTM og tilegner dig virkningsfulde, blide redskaber til frigørelse af hele systemet, og både kan evaluere og behandle RTM.
At du får forfinet din grounding, intention og brug af fulcrums på et dybere niveau, så responsen på din kontakt bliver bedre.
At du får et virkningsfuldt redskab til at opnå en langvarig forbedret funktion henover pelvis, hofter og lænd som helhed.
Kursets kliniske relevans strækker sig bredt og omfatter blandt andet behandling af neurogene gener såsom discusprotrusion/prolaps, spinalstenose, lændesmerter, paræstesier og piskesmæld. Tillige frakturer i pelvis/rygsøjle, gener i ue og adhærancer omkring pelvis/abdomen.
Kurset er også velegnet til dig som behandler gravide. Både under graviditeten i forhold til gener og som forberedelse til en god fødsel for både mor og baby.
Værd at vide
Dato og tid
Torsdag den 28. august 2025, 16.30-19.30
Fredag den 29. august 2025, 9.00-16.00
Forudsætninger
IKO Basis 1+2 eller M2 på SCCO.
Undervisningen foregår på engelsk, hvis der er udenlandske deltagere.
På dette kursus bruger vi meget længere tid på nedre pol af RTM end på SCCO’s M2. Det betyder, at din perception forfines og redskabskassen til pelvis, lænd og nedre ribben udvikles.
Antal pladser:
8
Sted
Skolen for Kropsbehandling, Lyngby Hovedgade 47, 1 sal, 2800 Kongens Lyngby
Forplejning
IKO sørger for Te/kaffe/ snacks i formiddag- og eftermiddagspause.
Frokostpausen fredag er cirka 1 time og man medbringer selv sin frokost. Der er køleskab på kursusstedet.
Der er rig mulighed for at købe frokost i nærheden. For eksempel på Joe and the Juice, Det grønne Køkken.
KFU/CPD-akkreditering
Kurset tæller som 10 lektioner Kontinuerlig Faglig Udvikling (KFU/CPD) for medlemmer af Danske Osteopater.
Underviser
Lotte Brath Jensen, Aut. osteopat DO, MDO, FSCCO.
Pris
4.500 DKK inklusiv moms. Se betalings- og afbudsbetingelser herunder
Der er momspligt på efteruddannelseskurser.
Praktisk information
-
Kursets fulde beløb betales ved tilmelding. Se under afbud for gældende regler omkring tilbagebetaling, hvis du ikke kan deltage alligevel.
Det er gratis at reservere en plads på kurser, hvor dette er muligt. Muligheden fremgår af teksten på den røde tilmeldingsknap. Du bliver kontaktet af IKO med bindende tilmelding, når kurset kommer tættere på.
Du kan betale med følgende kort:
Mastercard, VISA, VISA electron og American Express.
I forbindelse med den elektroniske betaling gemmes ingen konto- eller kreditkortoplysninger. Kreditkortoplysninger håndteres udelukkende i Terapeutbookings lukkede betalingssystem-leverandørs system og IKO får ingen information andet end at betalingen er gennemført.
-
Ved afbud tidligere end 2 måneder førkursustart tilbagebetales kursusafgiften minus 1250 DKK inklusiv moms i administrationsgebyr.
Ved afbud senere end 2 måneder før kursusstart tilbagebetales kursusafgiften ikke.
-
Alle afbud/flytninger skal meddeles, via e-mail for at have gyldighed.
Mail: info@iko.dk
-
Ved flytning mere end 2 måneder før kursusstart:
Det indbetalte beløb tilbagebetales minus 1250 DKK inklusiv moms i administrationsomkostninger.Ved flytning mindre end 2 måneder før kursusstart:
Sidestilles med afbud, se ovenfor.En flytning er kun gyldig i maksimalt 2 år. Derefter bortfalder beløbet.
-
IKO forbeholder sig ret til at aflyse eller flytte kurser ved for få tilmeldinger, ved sygdom eller begivenheder uden for vores kontrol. I tilfælde af aflysning betales kursusgebyret retur.
De tilmeldte kontaktes via telefon eller e-mail ved ændringer. IKO kan ikke garantere at aflyste kurser oprettes på et senere tidspunkt.
IKO refunderer kun kursusgebyret i tilfælde af aflysning eller flytning af kurset.
“Be Still and Know.”
-W.G. Sutherland, DO